Digital suverænitet lyder som noget, politikerne i Bruxelles diskuterer. Men begrebet handler om noget helt konkret for din virksomhed.
Hvem bestemmer over jeres data? Hvad sker der, hvis en leverandør ændrer priser eller vilkår? Og hvor afhængige er I egentlig af nogle få store amerikanske tech-virksomheder?
Flere små og mellemstore virksomheder er begyndt at stille de spørgsmål. Og mange af dem ender med at vælge mere europæisk teknologi.
Hvad betyder digital suverænitet i praksis, og hvordan kommer I i gang?
Det er netop hvad dette blogindlæg handler om.
Digital suverænitet betyder, at I selv har kontrol over jeres digitale arbejdsplads. Over jeres data, jeres systemer og jeres valg af leverandører.
Det betyder ikke, at alt skal udvikles fra bunden, eller at I aldrig må bruge amerikansk software. Det betyder, at I træffer et bevidst valg om, hvad I er afhængige af, og hvad I selv vil kontrollere.
For en virksomhed kan det koges ned til tre spørgsmål:
I mange virksomheder ligger mails, filer, dokumenter og møder hos amerikanske leverandører. Ofte i datacentre i Europa.
Det lyder trygt. Men placeringen af serverne er ikke hele historien.
Amerikanske virksomheder er underlagt amerikansk lovgivning. Den amerikanske CLOUD Act fra 2018 giver amerikanske myndigheder mulighed for at kræve data udleveret fra amerikanske virksomheder, også når data ligger på servere uden for USA.
Det betyder ikke, at jeres data bliver udleveret i morgen. Men det betyder, at I ikke selv har det sidste ord. Og det kan være svært at forklare en kunde, der spørger, hvordan I beskytter deres oplysninger.
Digital suverænitet handler ikke kun om jura. Det handler også om helt almindelig risikostyring.
Når hele jeres arbejdsdag er bygget op om én leverandørs platform, har I begrænset forhandlingsstyrke. Det er leverandøren, der bestemmer:
De fleste ledere ville aldrig acceptere, at én enkelt kunde stod for hele omsætningen. Men mange accepterer, at én enkelt leverandør står for hele den digitale arbejdsplads.
Ja. Det bliver ofte overset, fordi digital suverænitet mest bliver omtalt som en risiko, der skal håndteres.
Men når en kunde spørger, hvor deres data ligger, og hvem der har adgang til dem, er et klart og enkelt svar et tegn på professionalisme. Det skaber tillid.
Det gælder især, hvis I arbejder med:
For de kunder kan det gøre en reel forskel, at I kan dokumentere, at jeres data ligger i løsninger, I selv kontrollerer.
Europæiske leverandører er underlagt europæisk lovgivning, herunder GDPR. Det gør det lettere at dokumentere, hvordan I behandler persondata, og at give kunderne et klart svar på, hvor deres data ligger.
Samtidig findes der i dag gode europæiske alternativer på mange områder. Nextcloud til filer, dokumenter og videomøder er et af dem. Det er open source, så ingen enkelt leverandør kan låse jer fast.
Vi har tidligere skrevet om, hvordan Nextcloud kan bruges som alternativ til Microsoft 365.
Digital suverænitet er ikke et projekt, der skal være færdigt på et kvartal. Det er en retning, I vælger at bevæge jer i.
Digital suverænitet betyder ikke, at I skal smide alle jeres nuværende værktøjer ud.
For mange virksomheder giver en blandet løsning god mening. De mest følsomme data og de vigtigste arbejdsgange ligger i løsninger, I selv kontrollerer, mens enkelte specialværktøjer bliver, hvor de er.
Det vigtigste er, at det er et bevidst valg. Og at I ved, hvordan I kommer videre, hvis behovet ændrer sig.
At tage stilling til digital suverænitet handler i bund og grund om at tage ansvar for virksomhedens data og fremtid.
Hos bechtech hjælper vi virksomheder med at lægge en digital strategi og vælge open source løsninger, der giver mere kontrol og mindre afhængighed.
Er du i tvivl om, hvor jeres virksomhed står, er du velkommen til at kontakte os.
Tak fordi du læste med.