STRATEGI & DIGITAL TRANSFORMATION

Fra idé til hverdag. Vi hjælper jer med at lægge en digital strategi, der kan føres ud i livet.

Hvad er digital transformation?

Digital transformation handler ikke om at købe nye systemer. Det handler om at ændre den måde, I arbejder på, så teknologien gør en reel forskel.

Mange virksomheder har prøvet at indføre et nyt system, som ingen rigtig brugte. Eller et projekt, der voksede sig større og dyrere end planlagt.

Derfor starter vi med jeres forretning, jeres arbejdsgange og jeres medarbejdere. Teknologien kommer bagefter.

Digital strategi og planlægning

Hvornår har I brug for en digital strategi?

  • I har mange systemer, men mangler overblik og sammenhæng.
  • I vil gerne i gang med AI, men ved ikke, hvor I skal starte.
  • I vil gøre jer mindre afhængige af de store amerikanske tech-giganter.
  • Ledelsen eller bestyrelsen mangler et godt grundlag for at træffe beslutninger.
  • Et digitalt projekt er gået i stå, og I har brug for at komme videre.

Det hjælper vi med

  • Kortlægning: Vi gennemgår jeres arbejdsgange, systemer og data sammen med de medarbejdere, der kender dem.
  • Digital strategi og roadmap: En prioriteret plan for, hvad I skal gøre først, og hvad der kan vente.
  • Valg af teknologi: Standardsystem, skræddersyet løsning eller open source. Vi giver et ærligt bud på, hvad der passer til jer.
  • AI-strategi: Hvor AI giver værdi, og hvilke regler der skal gælde. Læs om AI på arbejdspladsen.
  • Beslutningsgrundlag: Analyser og overblik, som ledelse og bestyrelse kan træffe beslutninger ud fra.

Uafhængighed er også en strategi

Mange virksomheder er i dag afhængige af få leverandører til hele deres digitale arbejdsplads. Det betyder, at andre bestemmer priser, vilkår og hvor jeres data ligger.

En del af en god digital strategi er at tage stilling til, hvilke værktøjer og data I selv vil eje og kontrollere. Her er europæiske open source løsninger ofte et godt bud.

Læs mere i vores blogindlæg om digital suverænitet.

Fra strategi til virkelighed

En strategi skaber først værdi, når den bliver ført ud i livet. Derfor hjælper vi også med udførelsen: pilot, udrulning, integration og træning af medarbejderne.

Vi har sat strøm til manuelle processer siden 2008, og når opgaven kræver det, sætter vi hele teams sammen. Læs mere om vores proces.

Erfaring fra virkelige projekter

For Brink Transport har vi lavet analyse og digital forretningsudvikling med fokus på bestyrelsens grundlag for at træffe gode beslutninger.

For Pharma Nord overtog vi et projekt, der var gået i stå, og fik platformen til e-learning, marketing og salg gjort færdig.

Vil du vide mere om emnet, kan du læse vores blogindlæg om digital transformation i virksomheder.

Skal vi tage den første snak?

Vi tager gerne en uforpligtende snak om, hvor I står i dag, og hvor I gerne vil hen.

Ring til os på 2682 9099 eller book et møde.