Efter flere måneders ventetid, har Datatilsynet nu endelig taget stilling til, om Google Analytics rent faktisk er ulovlig at bruge på danske hjemmesider.
Og selvom konklusionen ikke er krystalklar, tegner datatilsynet et generelt billede.
Google Analytics er ifølge Datatilsynet ulovlig at bruge på danske hjemmesider.
Men hvorfor opstår disse overvejelser overhovedet omkring en service som stort set alle danske hjemmeside benytter?
Og hvad kan du som virksomhed gøre?
Det er netop hvad dette blog indlæg handler om.
Der er flere grunde til, at Datatilsynet finder det ulovligt at bruge Google Analytics.
I løbet af 2022 har Datatilsynene i både Østrig, Frankrig og Italien truffet afgørelser, som dømmer brugen af Google Analytics ulovlig.
Men selvom det enkelte land har truffet afgørelser, er det et udtryk for en fælles europæisk opfattelse blandt tilsynsmyndighederne. Det er i bund og grund et spørgsmål om at overholde GDPR lovgivningen, som jo netop er et fælles regelsæt i EU.
Datatilsynet henviser også selv til GDPR i deres overvejelser.
Du kan dog laves tiltag som gør, at hjemmesiden lovligt kan implementere og bruge Google Analytics.
Vær dog opmærksom på, at der findes et gratis alternativ. Det alternativ kigger jeg nærmere på til sidst i dette blogindlæg.
Først er det væsentligt at slå fast, at Datatilsynet udemærket er klar over, at rigtig mange benytter Google Analytics i dag.
Bruger du Google Analytics, har du 2 muligheder.
Budskabet fra Datatilsynet er, at hvis du bruger Google Analytics, skal der ligges en plan for at lovliggøre brugen ved at træffe "supplerende foranstaltninger".
Et tiltag som du kan gøre, for lovligt at fortstætte med Google Analytics, er pseudomisering. Der vil sige at anonymisere dine brugere via reverse-proxy. En løsning som dog kræver stor teknisk indsigt, og derfor vil være uopnåelig, for rigtig mange virksomheder.
Vejledningen på engelsk som du finder her, beskriver hvilke tiltag du kan lave, du lovligt kan bruge Google Analytics.
Det korte svar er Ja.
Og alternativet til Google Analytics hedder Matomo. Matomo er en gratis og open source platform som må bruges af alle. Både virksomheder og private.
Det lidt længere svar er, at Matomo også kræver teknisk indsigt. Dog mere teknisk begrænset end reverse-proxy. Det er derfor et alternativ, som du hurtigt kan komme i gang med.
Det eneste som Matomo kræver, er en server. Enten en i skyen eller en server som står lokalt i virksomheden.
Fordelen - udover at overholde lovgivningen – er, at du som virksomhed ejer alle statistiske data omkring hjemmeside, intranet og andre webportaler.
Vil du høre mere om Matomo, er du velkommen til at kontakte os.
Tak fordi du læste med.