Internet Of Things (IoT) er for alvor ved at blive en realitet. Både i forhold til forbrugere, sundhed, helbred, forretningsudvikling og industriel drift bliver IoT en "game-changer" for udvikling og nye muligheder.
I dette bloginlæg tar jeg pulsen på begrebet Internet of Things og diskuterer, hvordan fænomenet påvirker virksomheder, offentlige myndigheder og forbrugere.
IoT er fysiske enheder (things) som er interaktive, fordi de kommunikerer via internettet og afføder data (information) som lagres. Det giver mulighed for automatisering og effektivisering ved at blive en naturlig del af forskellige processer og mekanismer.
For få år siden var IoT mere en spændende trend end egentlige produkter. Men idag oplever vi i hastigt tempo, at smartphones, smartwatches og andre digitale enheder forbindes med vores hverdag og andre af vores devices.
Lys kan kontrolleres via din tablet mens din smartphone holder styr på træningsintensitet og kommer med brugbar feedback. Udviklingen er spændende og mulighederne er meget store. Både som forbruger og virksomhed vil "things" som kommunikerer blive en stadig større del af hverdagen.
Tandbørsten kan også være intelligent og kombineres med din smartphone. Det kommunikationen imellem enhederne giver feedback omkring din tandbørstning og et lege- værktøj til børnene, som kan gøre det sjovt at lære at børste tænder. Man kunne også forestille sig at dataen blev sendt til tandlægen. Så vidt jeg ved, er det dog ikke muligt endnu.
Et af de stærke markører for indtoget af IoT er muligheden for at bygge bro mellem det fysiske og det virtuelle. Industriel brug af IoT giver gode eksempler på netop det.
Ved at bruge intelligent roboteknik med indbygget mulighed for monitorering via avancerede censorer, kan virksomheden skabe et distribueret netværk af information. Informationen kan eksempelvis danne grundlag for, at forskellige enheder kan tilpasse sig til en større sammenhæng. Hver enhed kan reagere, og udføre bestemte handlinger, indenfor et indprogrammeret spektrum af muligheder. Herved bliver den lagrede data en langt mere aktiv medspiller end hidtil, fordi systemet selv kan analysere dataen og reagere. Det er her klart, at en computer kan beregne den bedste løsning langt hurtigere end situationer med menneskelig involvering.
EKSEMPEL: Intelligent lagerstyring (warehouse management)
En RFID-chip er vigtig i forbindelse med mulighederne for intelligent lagerstyring. Helt kort giver en RFID-chip mulighed for at identificere enheder via et unikt ID.
Modsat stregkoder virker en RFID-chip trådløst. Det kræver derfor ikke en manuel scanning af stregkoden og derfor en hurtigere arbejdsprocess. RFID kan indeholde information som altså kan kommunikeres trådløst, og derfor kan RFID-chippen indgå i et dynamisk netværk af enheder hvor produktion og planlægning effektiviseres.
Bosten Consulting Group konkluderer i en undersøgelse fra 2017, at der er et enormt forretningspotentiale i IoT. Faktisk hele 250 milliarder dollars i 2020 med speciel stor vækst indenfor produktion og logistik. Data er forretning og Big Data er en rigtig god forretning (ik Google og Facebook?). Men vi ser først nu, hvilket potentiale der reelt ligger i IoT.
Data skabes ud fra din ædfærd - det er eksempelvis netop hvad Facebook gør når du ser målrettede annnoncer i dit nyhedsfeed. Facebook kender dine interesser, din adfærd og dit personlige netværk ud fra dine søginger på nettet og de oplysninger du selv indtastser. Den enorme datamængde der genereres (på daglig bases) er en af faktorerne for Facebooks enorme success.
Hvor de store teknologivirksomheder er højt digitaliserede er det anderledes for industri, transport og logistik brancherne. Her kan digitalisering og udnyttelse af IoT ikke bare understøtte virksomheden, det kan efter min mening transformere forretningen (hvem sagde disruption?).
Fordi IoT er big data bliver machine learning en central faktor i de kommende år. Machine learning er "en computers evne til løbende at lære uden at være eksplicit programmeret". Kombinationen af enheder som både kan lære, kommunikere og reagere giver pludselig muligheder for at integrere IT systemer på en helt ny og intelligent måde.
Vi lever i en data-drevet verden, som med rette kan beskrives som et overvågningssamfund. Alle enheder er efterhånden forbundet til internettet og jo mere vi bruger dem, jo mere information vil der blive lagret - både om vores og om enhedens adfærd. IoT intensiverer netværksforbindelserne, og derfor vil nogle pege på, at IoT er (endnu) et skridt på vej imod et overvågningssamfund som indskrænker den personlige frihed via overvågning.
Mens uanset om du er enig eller uenig i kritikken, er Internet of Things kommet for at blive. Vi lever allerede i en netværksforbundet verden, hvor vores adfærd lagres og analyseres hver eneste dag. Derfor er spørgsmålet nok, om IoT egentlig ændrer/forværer den nuværende situation omkring overvågning...?
Jeg tror det faktisk ikke.