Seneste Google opdatering kan påvirke din pagerank (SEO)

Skrevet d. 17/04/2018

Google opdatering SEO

I den sidste måneds tid har BechTechs hjemmeside oplevet en mindre rutsjetur på centrale søgeord. Det er gået op for nogle og lidt ned for et enkelt. Det har mange andre med sikkerhed også oplevet. Men frygt ikke, fordi Google lavede for kort tid siden en omfattende opdatering til deres algoritme som - ifølge Google selv - kan påvirke hjemmesiders placering på Google (også kaldet PageRank).

 

Google selv skriver således på Twitter:

Hvad er Google pagerank?

Google Pagerank er algoritmen som afgør en hjemmeside værdi sammenlignet med lignende hjemmesider. Værdien tilskrives på baggrund af mange faktorer. Ja faktisk har Google lavet en 160 siders guide som beskriver, hvordan du optimerer en hjemmesides PageRank.

Har din hjemmesides Google placering ændret sig?

Oplever din hjemmeside et fald i sin Google placering, er det mere fordi Google rangerer andre sider bedre end før opdateringen, mere end at din hjemmeside nu rangeres dårligere. Samtidig er det muligt, at din Google placering bliver genoprettet efter noget tid.

Kan du gøre noget for at undgå at blive ramt?

Egentlig ikke. Google er generelt ikke særligt informative omkring de tekniske detaljer ved deres opdateringer. Derfor er det bedste råd løbende at lave informativt og interessant indhold. 

Og så kan du selvfølgelig altid læse Google guiden igennem, hvis du har en masse tid til overs.

Alternativt kan du kontakte mig og få en webanalyse. I en webanalyse giver jeg (blandt andet) gode råd til, hvordan din hjemmeside kan forbedre sin synlighed på Google.

Medieekspert Michael Bech

Skrevet af Michael Bech

Jeg hjælper virksomheder med at tiltrække og fastholde deres kunder. Jeg har bred indsigt i kommunikation, markedsføring og softwareudvikling.